"Tænk før du deler" - kampagnefilm 2017
I forbindelse med Klubbernes social medie-uge i uge 3 2017 med temaet "Billede- og videodeling" har klubbørnene over hele kommunen arbejdet på deres bud på en kampagnefilm på 16 sekunder med budskabet "Tænk før du deler!".
Nominerede og vinder
Vi modtog omkring 30 filmklip og sendte fem nominerede videre til Andreas Brandrup Elkjær fra INSP! Media, som fik lov at være overdommer.
De nominerede videoer blev præsenteret ved afslutningsfesten på Paramount i Roskilde fredag d. 20/1-17, og vinderen blev offentliggjort af Claus Larsen, formand for Skole- og Børnudvalget (A) i Roskilde Kommune.
Vinderdemoen var indsendt af en gruppe medlemmer fra Søndergården. De skal nu i samarbejde med Andreas Brandrup Elkjær genfilme og producere kampagnevideoen, som til påske bliver vist som forfilm i Kino på Ro's Torv.
Stort tillykke herfra!