Digitale medier og trivsel
Børn og unge er eksperterne, når det kommer til funktionaliteterne på sociale medier. Men de har brug for voksne til at guide dem i forhold til etik og moral. Og alt er ikke til diskussion. Nogle gange er noget rigtigt, og noget er forkert.
Den digitale del af et børne- og ungdomsliv
Det, der foregår, f.eks. på Facebook, Instagram og Snapchat, er en stor del af de unges liv. Men som forældre kan vi have svært ved at forstå, hvad det er, der foregår, og hvorfor det er så vigtigt, hvad der sker derinde.
Derfor får vi generelt også spurgt for lidt ind til den digitale del af vores børns liv, og flere undersøgelser viser, at børn og unge savner, at deres forældre interesserer sig for deres online liv. Det er ikke at blande sig, men at vise omsorg.
Nogle voksne er bange for at spørge, fordi de ikke kender de sociale medier så godt som deres børn. Men selvom vores børn/unge ofte ved langt mere om de sociale medier, end vi gør, så er det os som voksne, der skal guide de unge ift., hvad der er moralsk i orden, og os, der bedst kan konsekvensberegne. Så hjælp dit barn med, hvordan han/hun skal begå sig online - ligesom du hjælper i alle mulige andre sammenhænge.
- App- og spilguide
- Gode råd til at tale med dit barn
- Lovgivning
- Social medie-ambassadører
- Digital dannelse - undervisningspakke
- Grooming - handleplan
- Om grooming
- Tænk før du deler - kampagnefilm 2017