Among Us

Among Us (udviklet i 2018 af Innersloth) er et simpelt, digitalt multiplayer spil til computer, mobil og tablet, der lynhurtigt har udviklet sig til et kulturelt omdrejningspunkt og en landeplage over hele verden.

Hvad går spillet ud på?

Plottet er enkelt: som spiller er du én blandt op til ti astronauter på et rumskib, og hver af de andre er levende mennesker på den anden side af skærmen. De ni andre kan enten være en gruppe venner du spiller med eller totalt fremmede på nettet.

Spillet er inddelt i runder, hvor hver spiller tildeles små driftsopgaver rundt om på rumskibet. Blandt de ti astronauter er en tilfældigt udvalgt forræder, der desuden har til opgave at dræbe de ni andre uden at blive opdaget og stemt af rumskibet. Efter hver mord afholdes et fællesmøde, hvor spillerne laver en afstemning om hvem de tror er forræderen. Den der får flest stemmer smides ud, og hvis det ikke er forræderen, fortsætter spillet endnu en runde.

 

Spillet handler ikke om hurtige reflekser, men om at lyve og manipulere andre.

Fordele ved Among Us

Spillet er sjovest at spille med venner eller andre man kender i forvejen. Dette gøres ved at oprette et privat spil og dele spilkoden med sine venner.

Idet Among Us er så populært, eksisterer der et helt 'community' omkring spillet (man kan se videoer om på YouTube og TikTok). Dette fællesskab er let at indskrive sig i.